Måske har du aldrig hørt om epoxy gulvmaling, måske har du en forestilling om, at det kun er noget, professionelle malere bruger. Epoxymaling kan dog bruges af alle, som har et gulv, der har brug for en stærk og slidfast overflade. Det kan enten være et sted derhjemme, i virksomheden eller i lokalerne i den klub, du er engageret i, i din fritid.
Alle kan altså give sig i kast med epoxy gulvmaling. Da det er en anderledes form for maling end den, du for eksempel har været vant til at male med på vægge og lofter, er det blot vigtigt, at du sætter dig ind i grundprincipperne for maling med epoxymaling, og at du læser de tekniske datablade for malingen. Så frygt ej og lad dig her guide til maling med epoxy.
Her kan du bruge epoxy
Der findes mange forskellige slags epoxymaling, og det er en god idé at undersøge udvalget og forholde dig til, hvilken overflade du skal male med epoxy gulvmaling. Nogle typer egner sig bedst til beton, andre til træ, nogle til metal og andre til mineralske overflader som mursten og eternit.
Udover anvendelsesmuligheder på forskellige overflader, så kan epoxy også bruges i forskellige typer rum. Det kan for eksempel være et badeværelse eller et bryggers, hvor du gerne vil have en slidstærk overflade. Eller det kan være i mere industriel sammenhæng som eksempelvis lagerbygninger og andre professionelle lokaler.
Gode tips til påføring
Hvis du skal male ovenpå en eksisterende farve, skal overfladen slibes mat, og overskydende maling skal fjernes. Epoxymaling består af en base og en hærder, som blandes, og malingen omrøres grundigt, så de to komponenter er blandet godt. Det kan også være en god idé at røre undervejs. Malingen påføres med rulle eller pensel og helst uden pauser, så malingen ikke hærder undervejs.
Fordele ved epoxy
Det kan måske virke lidt besværligt at male med epoxymaling, men når du har sat dig ind i denne type maling, er det ikke så svært, og fordelene er mange. Her får du nogle af dem:
- Robust og rengøringsvenlig
- Slidstærk overflade
- Kan tones i mange farver