Går du nogensinde og drømmer dig tilbage til barndommen? Det var simplere tider, og der er mange af os, der tænker tilbage på dem med længsel. Der var mindre ansvar den gang, og dagene føltes længere. Man kunne bruge tid på at lege hele dagen, og bare nyde sine venners selskab, uden at bekymre sig om diverse voksen ting. Alting var nemmere dengang, også selvom vi af og til fandt på ting vi kunne skabe drama ud fra – det er bare menneskelig natur.
Jeg dagdrømte om min barndom i lang tid, og det blev kun mere intenst, som mine dage på arbejdet blev mere stressende og irriterende. Jeg var endt ud på en arbejdsplads, som jeg ikke længere kunne genkende, og som gjorde hver dag til et helvede. Det var egentligt startet meget godt: allerede ved jobsamtalen havde jeg et fantastisk indtryk af chefen, og på min første dag blev jeg varmt modtaget af nogle fantastiske kolleger. Men så blev firmaet opkøbt, og tingene begyndte at ændre sig. Min chef blev flyttet til en anden afdeling, og vi fik den mest tyranniske og egoistiske person til at styre tingene. Det skræmte en masse kolleger væk, og de sidste af de gode blev hurtigt fyret, fordi de brokkede sig over måden de blev behandlet på. Jeg var i en situation, hvor jeg ikke kunne klare for meget forandring. Derfor bukkede jeg bare, og gjorde hvad den nye diktator sagde jeg skulle gøre – også selvom jeg blev behandlet dårligt, og inderst inde hadede min nye chef. På en eller anden måde virkede det mere overskueligt at leve på den måde, end at kaste mig ud i uvisheden ved arbejdsløshed eller en helt ny arbejdsplads.
Jeg brugte dagdrømmene til at slippe væk. Jeg tænkte tilbage på gode minder, på de simplere tider. Men en dag var det ikke længere nok at drømme: jeg havde brug for at leve det. Så en søndag aften lod jeg mit indre barn tage roret, og lægge planer for min kommende uge. Jeg besluttede mig for at tage ud at løbe på skøjter, at købe mig selv en smuk kortærmet skjorte jeg længe havde kigget på, og spise den største is jeg kunne finde.
Den uge var den bedste jeg havde haft i flere måneder. Det var små ting, men det var ting jeg virkelig havde lyst til, og som gjorde mit voksenliv mere lig den barndom jeg drømte mig tilbage til. Jeg besluttede mig derfor for, at gentage det søndag efter søndag. På sigt gav det mig energien, overskuddet og modet til, at sige mit forfærdelige job op, og kaste mig ud i noget nyt og bedre.
