Når Det Koster Penge at Spare Penge

Penge

Vi er alle sammen vidt forskellige, og det er jo dejligt med så meget individualitet. Der er dog også nogle ting vi danskere har til fælles: det er ganske enkelt produktet af at vokse op i et samfund og en kultur. De fælles regler er noget vi får ind med modermælken, og som vi konstant mindes om og indretter os efter efterhånden som vi vokser op. Der er også nogle ting, som vi lærer på baggrund af det specifikke område i landet vi vokser op. Selv kommer jeg eksempelvis fra Nordjylland, hvilket betyder at jeg er vokset op med et fokus på at spare penge og lave gode handler. Ja, det er måske en generalisering du har hørt om nordjyder, at vi er nærige, men den bunder faktisk ud i noget sandt. Det er selvfølgeligt ikke alle nordjyder der gør den slags, men det er noget vi bliver mere udsatte for her, end hvis vi var født andre steder i landet.

Den nordjyske tilgang til penge har både fordele og ulemper. Den gjorde at jeg holdt mig gældfri igennem hele mit studieforløb, og sparede penge på stort set alle de ting jeg ejer. Jeg fik en god pris på min nuværende lejlighed, og er sikker på at jeg kan sælge min bil med overskud hvis jeg vælger at sælge den indenfor det næste år. Så jeg klager absolut ikke over, at have lært at forhandle og være lidt nærig som en del af min opvækst.

Men nogle gange koster det penge at have så meget fokus på at spare penge. Jeg arbejder som IT ansvarlig i en mellemstor dansk virksomhed, og må jo tilstå at jeg ikke helt kan glemme den nordjyske mentalitet, selvom jeg er på arbejde og nu er baseret i København. Så jeg ledte også altid efter en god handel og nogle billige løsninger når det kom til virksomhedens IT løsninger. Det betød blandt andet, at vi brugte Excel til stort set alt. Vi havde lønningslister der kørte på Excel regneark, og booking af diverse lokaler og møder foregik også igennem sådan et ark. Min tankegang var, at vi jo havde betalt for Office pakken allerede, så hvorfor ikke bruge den til alt hvad den kan bruges til?

Men så blev der trumfet igennem fra oven, at vores håndtering af mødelokaler i stedet skulle klares med en løsning fra Pronestor. Jeg kunne ikke se hvad det skulle kunne, som vi ikke allerede klarede i Excel. Men det viste sig hurtigt, at de penge var godt givet ud. Systemet fra Pronestor gjorde nemlig ikke alene tingene nemmere og hurtigere – det gjorde det også i en sådan grad, at produktiviteten faktisk steg, og det blev en god investering. Vi tjente altså penge på at have investeret i det. Det var her hvor det gik op for mig, at min nordjyske attitude måske kom lidt til kort, når det kom til IT systemer i en virksomhed.