Plussize

Skil dig ud med disse plus size mærker

Vi er endelig ved at være nået der til, hvor man ikke bliver set ned på for ikke at ligne en af de sygeligt tynde modeller, der desuden i mange tilfælde er blevet redigeret i Photoshop før de kommer på forsiden af den slags magasiner, der dog desværre stadig er populære her i landet og de fleste andre steder i verden. Mange ved stadig ikke, at det er mere usundt at have en BMI på 18 end 26, men vi må tage de sejre, vi nu en gang ender ud med og så håbe på, at resten følger med en gang i fremtiden. En af de sejre, der er fulgt med den sociale godkendelse af de lidt større BMI’er, er at vi nu har fået modetøj og andet, der gør det muligt at klæde sig pænt – det såkaldte plus size tøj. Vi fremhæver her nogle af de mærker, der gør det bedst med tøj til større kvinder.

For det første bør du se nærmere på Nanna XL, der både er et tøjmærke og en tøjbutik, som findes rundt om i landet og på internettet. Du bliver måske nødt til at køre lidt for at finde den nærmeste butik, hvis du ikke bor i en af de største danske byer, men deres webbutik er altid åben og selvfølgelig tilgængelig i hele landet. Dametøj online kan nemt passe lige så godt som det, du kan købe i din lokale tøjbutik, så det behøver du ikke være bange for. Det er desuden nemt at bytte tøjet, hvis det ikke passer, hvilket især er vigtigt, hvis det er en gave.

Et af de mest populære tøjmærker i deres butikker er Ziggi, som har tøj i alt fra størrelse small til 56. Her finder du blandt andet t-shirts, strik, badetøj, overtøj, kjoler, skjorter, bluser og toppe. Med andre ord, alt hvad du kunne tænke dig og formentlig lidt til. Deres priser er desuden lave nok til at du snildt kan fylde hele din garderobe med tøj uden at mærke spor til det, samtidig med at kvaliteten af materialerne og deres designs er helt i top, så der ikke er noget at komme efter. Hvis tøjet ikke passer ind i din stil, så er der heldigvis andre mærker, du kan se nærmere på.

Cassiopeia er et andet mærke hos Nanna XL, hvor priserne også er overkommelige og så findes tøjet i de samme størrelser. Det er altså mest et spørgsmål om, hvilket mærke der har tøj, som passer bedst ind i din stil, men med mere end et dusin mærker at vælge imellem kan du altså ikke gå galt i byen ved at tage i en af deres butikker. Der er selvfølgelig også andre, der så småt er ved at sælge tøj i plus size, så hold øjnene åbne og se dig omkring.