Vi Er Angste for At Lave Design Fejl

Design

Kender du følelsen af, at stå overfor en design beslutning i dit hjem, og så pludseligt sidde fast. Du kan mærke dit hjerte banke, og måske kan du endda høre det. Det banker hurtigere og hurtigere, og er helt ude af kontrol. Dine hænder er svedige, og din mund bliver tør. Det virker som en underlig overreaktion på noget forholdsvist uskyldigt og sikkert: men vi tager det meget seriøst. Rigtigt mange ser nemlig deres hjem, som en afspejling af sig selv. Det betyder også, at vi lægger rigtigt mange kræfter i, at denne afspejling skal være så god og nøjagtig som muligt. Ingen har lyst til at kommunikere noget, vi ikke vil stå ved – for det er den bedste opskrift på et tilføje drama til ens liv, og miste gode venskaber.

Som et ekstremt eksempel, så forestil dig at din lejlighed er fyldt med plakater fra et Heavy Metal band. Måske er det nogle du har fået foræret fra en ven, eller måske hang de der da du flyttede ind, men lad os i alle fald sige i dette eksempel, at du ikke er fan af den slags musik. Du har dem bare hængende, fordi du aldrig har tænkt nærmere over det. Nu kommer en kollega forbi dit hjem for første gang, og han eller hun kigger rundt i dit hjem for, at få et bedre indblik i hvem du er som person. De ser disse plakater, og tænker at du må være fan af den slags musik. Til din fødselsdag giver din kollega dig nu en gave, som du egentligt ikke er særligt glad for: en CD med Heavy Metal musik. Det er sandsynligvis et af de bands, du har hængende på væggen derhjemme. Men ser du, nu er du fanget i lidt af en knibe: hvis du smider et falsk smil på læberne, og siger mange tak for gaven, så kan du se frem til mange flere af den slags gaver, og er nødt til at holde løgnen kørende for evigt. Hvis du derimod fortæller at du faktisk ikke er fan af dette band, eller den genre af musik i det hele taget, så vil din kollega føle sig tage ved næsen. For godt nok har du aldrig sagt noget om din musiksmag, men du har kommunikeret nogen igennem din indretning.

Det er derfor med god grund, at vi er forsigtige med, hvordan vi indretter vores hus og hjem. Vi ønsker ikke at lave fejl, der kommunikere usandheder omkring os, eller kan føre til misforståelser. Problemet er dog, at vi er blevet for bange for det. Hvad vil det eksempelvis sige om dig, hvis du har en fatboy i hjemmet? Her kan man forestille sig alt muligt, og forskellige mennesker vil læse forskellige ting ud fra det. Her vil nogen afholde sig fra at købe puden, fordi de ikke kan overskue, hvordan andre vil forstå det. Men det er en fejl. Hvis du har lyst til at have en Fatboy, så giver det mening at du har en Fatboy. Køb den, og vær så blot klar til at håndtere spørgsmål om, hvad der fik dig til at købe sådan en.